Gendarmeriet


Den 1. januar 1839 oprettedes "Det holstenske Grænsegendarmeri" til beskyttelse af hertugdømmernes toldgrænse langs Elben. Det oprettedes med mandskab fra de lokale rytterregimenter. Det var meningen, at det nye korps skulle beskytte toldvæsenets embedsmænd mod overgreb af smuglere, der netop da optrådte i stort tal og ofte temmelig håndfast, det fik dog hurtigt mere selvstændige arbejdsopgaver. Det blev bl.a. sat til at overvåge grænsen for at forhindre toldsvig og andre forbrydelser, undertrykke opløb og tumult, standse fremmede vagabonders indtrængen i landet og desertørers undvigelse den modsatte vej, - kort sagt understøtte gavnlige politiforanstaltninger.

Det holstenske grænsegendarmeri har i tidens løb gennemgået mange ændringer. Navnet blev ændret, der kom nye arbejdsområder til og andre korps forenedes med det, inden det blev til det Grænsegendarmeri, vi har kendt.

I krigen 1864 kæmpede gendarmeriet som en militær enhed og blev derefter nedlagt.
Korpset blev igen oprettet i 1866 og virkede herefter som et militært organiseret grænsetoldpoliti-korps ved Kongeå-grænsen. (Grænsen mellem Danmark og Preussen fra 1864 til 1920)

Efter genforeningen i 1920 flyttede gendarmerne fra Kongeå-grænsen sydpå til den nye grænselinie. De ankom den 5. maj 1920 og blev hilst velkommen af store menneskemængder ved jernbanestationerne undervejs. Gendarmerne til de vestlige gendarmeriafsnit steg af i Tinglev og kom derfra ud til deres poster i Jyndevad, Rens, Lydersholm, Sæd og Rudbøl.
Om aftenen den 5. maj 1920 var alle 465 mand fra gendarmeriets hovedstyrke placeret hvor den nye grænse skulle gå, - endnu før den forventede grænselinie var afstukket.
Grænsedragningen skete den 21. juni 1920.

Alle gendarmer var privat indkvarteret og først i efteråret 1920 blev dette ophævet og gendarmerne skulle selv skaffe sig beboelse.
Den danske stat købte en større landbrugsejendom i Rens. den blev Indrettet med flere lejligheder, toldkontor og stald til gendarmernes heste. - Det er den bygning vi i dag kender som "Gendarmerigården".
Desuden blev der opført flere boliger på Pebersmarkvej, som blev beboet af gendarmer.
 
 

Gendarmerigården

Den 5. maj 1920 kom der 27 gendarmer til Jyndevad. Disse var indkvarteret privat, men senere blev der bygget flere huse i Lille Jyndevad, som gendarmerne boede i. Desuden opførte staten flere steder langs grænsen de såkaldte gendarmerhuse. Ofte var det dobbelthuse, der i dag kendes på deres gullige udseende.
I Lille Jyndevad blev der således opført 2 statshuse til gendarmer.

Krigstilstanden og de mange restriktioner havde krævet stadig flere folk. Så kom genforeningen og flytningen sydpå. Det var urolige år, indtil tingene begyndte at falde i lave ved den nye grænse. I denne periode var grænsegendarmeriet vokset til et talstærkt korps på ca. 900 mand.
Korpsets toldtjeneste ved den nye grænse indrettedes stort set efter de samme retningslinier, der var blevet fastlagt oppe ved Kongeå-grænsen. Toldtjenesten omfattede patruljering langs grænsen for at forhindre toldsvigog arbejdet ved anmeldelsesposterne, der tjente til at lette grænsebeboernes færdsel over grænsen.

En større rationalisering medførte at man i løbet af 1920-erne overlod en del af toldklareringen og kontrollen til gendarmerne. Udenfor toldvæsenets ekspeditionstider overtog gendarmerne helt opsynet med de rejsende. I sommeren 1932 overgik hele toldekspeditionen ved Pebersmark toldkontrol til Grænsegendarmeriet. Det påhvilede stadig gendarmerne at anholde fremmede vagabonder og andre, der ulovligt søgte over grænsen. Lige efter 1920 var det et ret krævende og ikke ufarligt arbejde. På et tidspunkt gik rationaliseringen i stå, udviklingen havde nemlig understreget grænsegendarmens stilling som grænsebevogtningens ryggrad, - både som tolder, politi og soldat.

Den 19. september 1944 (under 2. verdenskrig) indtraf et sørgeligt kapitel i Græsegendarmeriets historie. Gendarmerne afvæbnedes og blev anholdt og bragt til Frøslevlejren. 291 af korpsets 337 medlemmer blev interneret i Frøslev. Den 5. oktober 1944 blev der sendt 141 gendarmer til koncentrationslejren Neuengamme. - 15. marts 1945 blev gendarmerne i Neuengamme frigivet og bragt hjem til Danmark med de hvide busser. Det var dog ikke alle, som kom hjem, da en en del af gendarmerne ikke havde overlevet tiden i de tyske koncentrationslejre.
Ved befrielsen den 5. maj 1945 blev grænsen besat og spærret. Grænsegendarmeriet kom ikke til at spille nogen selvstændig rolle i den nye grænsebevogtning, men deltog i vid udstrækning i bevogtningen, som medlemmer af bydistrikternes mandskab.. Nogle dage senere blev det " Den danske Brigade", som overtog kontrollen af grænsen og fra midten af juli var det hæren som varetog opgaven.
I maj 1946 blev hæren trukket tilbage og det ca. 500 mand store grænsegendarmeri kunne atter overtage den fulde og selvstændige bevogtning af Danmarks sydgrænse.

I 1952 kom korpset ind under civil ledelse og navnet ændredes til Toldgrænsekorpset. - Den blå uniform blev året efter udskiftet med en sort uniform. - Den 1. april 1969 forsvandt det helt og overgik til toldvæsenet. En 130-årig udvikling havde fundet sin afslutning.

Skrevet af Ruth Christensen, Rens.