24-Marts-2016

Sønderjysk Kaffebord

Skærtorsdag havde vi inviteret til Sønderjysk Kaffebord, arrangementet var utrolig velbesøgt. Foruden kaffebordet havde Kitta og Sven Petersen en lille stand, hvorfra de solgte bogen "En sønderjydes liv på godt og ondt" af Theodor Hansen Hartung. Udendørs var der en rigtig fin udstilling af veteranbiler.
Herfra skal lyde en stor tak -til alle "kagebagere",- til alle hjælpere, - til alle, der kom med veteranbiler og ikke mindst til alle besøgende.

29-November-2015

Julemanden kom til Rens.

Vores tre markedsdage var velbesøgt og afsluttedes med Julemandens besøg, dans om juletræet og julehygge i Museumscaféen.

13-August-2015

Skovturen i Rens Hedegård plantage

I går aftes var der jo skovtur til Rens Hedegård.
25 personer deltog i turen og vejret var jo pragtfuld.
Vi sluttede med kaffe i skovhytten (jagthytten).

23-April-2015

Foreningens tur til "Tidens samling" i Odense

"Spisepause" på vej til Odense.

Stue fra omkring år 1900. (Tidens Samling).

Tidens Samling's udstilling om militærets Nimbus.

22-08-2014

Foreningens skovtur i Rens Hedegaard plantage

Vi mødtes ved Gammel Rens Hedegård. Vejret var en smule skiftende, men de fremmødte var velforberedte og havde valgt den rette påklædning. Turen gik først op til Flydsholmvej, hvor vi så det nye skilt (Gammel Rens Hedegaard), herefter langs Flydsholmvej mod øst hen til "Skovfoged Rasmussens Vej", Her gik vi mod syd ned til "Paludan Møllers Vej" og videre ned til "Bel-høj", der hvor flagstangen tidligere stod. Herfra gik turen tilbage ad "Paludan Møllers Vej" til "Vindmølle Vej" og tilbage til Gammel Rens Hedegaard. (ca. 3,5 km). Undervejs fik vi utrolig mange oplysninger om skoven og dens ejere. På trods af at vejret ikke rigtig var med os havde vi en fantastisk tur, som afsluttedes med kaffe og yderligere informationer i "Jagtstuen".

Her får vi information om det nye skilt ved Gammel Rens Hedegaard.

09-08-2014

Ny kunstudstilling

Fra i dag udstiller Lise Brixius fra Rens malerier og Birthe Iversen fra Aabebraa udstiller raku, som er en speciel form for keramik.
Udstillingen kan ses frem til den 19. september 2014.

Lise Brixius med nogle af hendes malerier.

26-05-2014

Museumsbesøg i Tønder

Her til aften besøgte vi Jørgen Bendorff's private samling, som består af effekter fra 1. Verdenskrig. Vi havde en fantastisk aften med rundvisning i både have og museum samt et fantastisk kaffebord. Herfra skal lyde en stor tak, til familien Bendorff, for en dejlig aften.

16-05-2014

Brandsprøjten fra Jyndevad/ Stade.

I dag kom Bylderup Bov Frivillige Brandværn med den gamle brandsprøjte fra Jyndevad/ Stade. Brandsprøjten kommer til at indgå i museet Mellem Slesvigs Grænser's udstilling omkring de frivillige brandværn i Sønderjylland/ Slesvig.

30-04-2014

Maleriudstilling.

I dag har Birthe Nissen fra Bylderup Bov hængt malerier op i cafe'en. Billederne kan ses indtil 1. juli 2014.
Kig ind - der er virkelig billeder for en hver smag.

25-04-2014

Foredrag ved Lorens Hansen og generalforsamling

Lorens Hansen fortalte om og viste billeder fra Lydersholm og Grøngård. Foredraget var meget interessant og velbesøgt. Efter foredraget var der kaffebord og herefter generalforsamling. (referat følger senere).

11-04-2014

Indvielse af informationstavle

Infotavle om de sydtyske kolonister blev indviet ved Grænsevejen 93.
På billedet herunder ses ejendommens ejer Michael Christensen (t.v.) og formanden for Arbeitskreis Plaggenhacke, Christian Winkel.
Michael Christensen har planer om at sætte en bænk op, så turisterne kan hvile sig lidt mens de er her.