"Æ armhus i Åfel" som det så ud i 1927.

Her vises gamle billeder og fortælles lidt historie

Burkal Fattiggård blev bygget omkring 1815, og var hermed den første fattiggård på landet i Sønderjylland, ja formodentlig i hele Danmark.
Fattiggården lå i Åbøl (Åbølvej 11) og modtog fattige fra følgende byer: Bov, Burkal, Jyndevad, Lund, Lydersholm, Grøngård, Nolde, Stemmild, Rens og Stade.

Fattiggården var indrettet med fattighus i den østre ende, hvor beboerne havde deres egen husholdning. I den vestre ende var der arbejdshus med beboelse til bestyreren, stald, brændselsrum, en stue for mænd, en stue for kvinder og en stor fælles arbejdsstue. Dette eksempel blev stærkt anbefalet til andre sogne.
                                    Fra bogen: Fattiggårde på landet i Sønderjylland (2008)

Billedet af "æ armhus" er fra før 1927, da der findes et billede fra netop 1927, hvor det gamle stråtag er udskiftet med bliktag.

Ved folketællingen i 1840 husede fattiggården 12 voksne og 12 børn, foruden bestyreren (økonomen) og hans familie.


Livet på fattiggårdene var lagt i helt faste rammer fra man stod op om morgenen til man gik i seng om aftenen med helt faste spisetider, arbejdstider og sengetider. En madplan fastlagde menuen morgen, middag og aften alle ugens dage. Madplanen gentog sig uge efter uge.

Yngre mennesker der blev "indlagt" på fatiggårdene sammen med deres børn måtte afgive forældremyndigheden til bestyrerparret.
Man skulle selv (eller ens slægtninge) betale for opholdet og fattiglemmer kunne ikke gifte sig, hvis de havde gæld til fattigvæsenet. Fattigkommisionen kunne dog give tilladelse til giftemålet.
Kønnene skulle leve adskilt, hvilket også gjaldt gamle ægtefolk.
Man mistede sin valgret.

Fattiggården, som ejedes af "Præsteembedet i Burkal", blev i november 1954 solgt til landmand Peter Eskildsen. Forinden var grunden hvor selve fattiggården lå dog blevet udstykket, den blev solgt til Burkal Sognekommune for den nette sum af 25 øre pr. kvadratmeter. Selve fattiggården er ikke nævnt i skødet, så man kunne næsten tro at bygningen allerede på det tidspunkt var blevet revet ned. Sådan forholder det sig dog ikke, Burkal Sognekommune sælger i 1964 grunden til Peter Eskildsen for kr. 2000,- med den betingelse, at "den på grunden nuværende bygning skal nedrives og grunden skal være fuldstændig ryddet senest 1. nov. 1964".
Såfremt at Eskildsen har overholdt sin del af aftalen er "Æ armhus i Åfel" altså nedrevet i efteråret 1964.

Peter Eskildsen sælger i 1984 sin ejendom til broderen Ketel Eskildsen, Åbøl.

Billedet her er jo et meget "sødt" billede, som man jo godt kan studere selvom man ikke kender børnene.
Nu er det sådan at vi kender børnene og det gør jo det hele mere spændende.
Pigen til venstre er Nielsine Christine Hansen, kaldet "Signe", hun er født i Rens i 1913. I "klapvognen" sidder lillebror Lorenz Iver Meinhardt Hansen, født i Rens i 1914. (senere kaldet Lorenz "Honnemand")
Billedet er fra 1915 og forældrene var Lauritz Hansen og Margaretha født Petersen, de fik yderligere to børn, nemlig Marius Hansen, født i 1919, kaldet "Mejse" og Christian Hansen, født i 1926, kaldet "Kisse", han blev gift med Mette, som i dag bor på Rens Øvej.
Om Nielsine og Lorenz på billedet kan vi fortælle følgende lille historie:
Nielsine blev gift med Johannes Gehrt, de flyttede til Rangstrup Mark. Lorenz blev  gift med Christiane Gehrt, datter af Mathias Gehrt og Christine født Jensen. Mathias Gehrt var storebror til Johannes. Christiane var hermed blevet svigerinde til sin onkel Johannes. En sjov lille detalje her er at Johannes og Signes børn frit kunne vælge om de ville kalde Christiane for deres kusine eller deres tante. (Fik i den)

En "klapvogn" næsten mage til den på billedet kan ses på Bov Museum.
.
Skrevet af Knud Erik Gehrt

 

Gendarmerigården var før 1920 en landbrugsejendom, ifølge Erik Petersens bog om Rens brændte ejendommen i 1912, den blev herefter sikkert genopbygget som landbrugsejendom.
Efter genforeningen i 1920 købte staten bygningerne plus ca. 1 ha. jord af gårdejer Hans Ewertsen, prisen blev aftalt til kr. 69.000,-.

I den udfærdigede købekontrakt står bl. a. følgende:

Ejendommen sælges i den Stand, hvori den nu er og forefindes, med paastaaende Bygninger, disses grund-, mur-, og nagelfaste Appertinentier (tilbehør)
, derunder Kakkelovne, Komfurer, indmurede Kedler, komplette Brandredskaber, Hegn og alle Plantninger i Haven.
Sælgeren forbeholder sig dog Ret til at erholde de i den nuværende Kostald værende Jernbjælker og Jerndragere samt Bindsler samt de paa Grunden, men udenfor Bygningerne henliggende Mursten og andre Sten, saafremt disse ikke maatte finde Anvendelse ved den paatænkte Ombygning af Gaarden.

Desværre har jeg ikke fundet hverken tegninger, udbudsmateriale eller licitation vedrørende ombygningen af gendarmerigården, så foreløbig kan jeg ikke fortælle noget om hvilke firmaer der deltog i ombygningen.
Arkitekt på opgaven var dog arkitekt H.A. Zachariasen fra Skanderborg (senere Kollund).
Ombygningen kom til at koste den nette sum af kr. 72.420,- og var færdig sidst på sommeren 1921.

Ved ombygningen blev hovedfløjen delt op i 2 lejligheder, hvoraf den ene var "Løjtnantsboligen".
Sidefløjen (den tidligere kostald) blev ombygget til 4 lejligheder, samtidig blev der indrettet 4 værelser "tildelte som Logis for ugifte Gendarmer".

Skrevet af Knud Erik Gehrt.